Sidst opdateret 2. august 2026
Sådan arbejder vi.
Hvor kalorietallene kommer fra, hvor sikre de er, og hvad du gør, hvis noget er galt. Vi skriver om kost, og så bør du kunne se, hvad tallene bygger på.
Hvor kommer kalorietallene fra?
Fra Den Danske Fødevaredatabase (Frida), version 6.1, udgivet af DTU Fødevareinstituttet i maj 2026. Det er den officielle danske kilde til næringsindhold, og den er frit tilgængelig under CC-BY 4.0-licensen. Hver tabel i vores artikler har en kildelinje.
Vi bruger databasens parameter Energi (kcal) — ikke Energi, deklaration (kcal). Forskellen er ikke ligegyldig: for alkohol udelader deklarationsværdien en del af energien, så en pilsner ville blive talt 25 procent for lavt. En kalorietæller skal tælle den energi, kroppen faktisk får.
Sammensatte retter findes ikke i Frida. Frikadeller, stegt flæsk, persillesovs og brun sovs er opskrifter, ikke råvarer, og ingen fødevaredatabase indeholder dem. Dem regner vi ud fra deres ingredienser, og det står under den enkelte tabel. De har større usikkerhed — regn med 20 procent, fordi din families opskrift ikke er den samme som vores.
Skal du bruge det præcise tal på en konkret pakke, står det på varedeklarationen. Frida beskriver typiske danske varer, ikke bestemte mærker.
Hvor usikre er tallene?
Regn med 10–15 procents afvigelse på et enkelt måltid, og mere på retter, hvor mængden er skjult. Usikkerheden er ikke ens for al mad — den følger, hvor synlig portionen er:
| Type mad | Usikkerhed | Hvorfor |
|---|---|---|
| Afgrænsede stykker | Lav | Rugbrødsmadder, frikadeller, æg og frugt kan tælles, og portionen er standardiseret |
| Portionsretter | Middel | Pasta, ris, kylling og salat genkendes sikkert, men mængden skal gættes |
| Blandede retter | Høj | I gryderetter, supper og sovs er ingredienserne skjult i hinanden, og fedtindholdet kan ikke ses |
Det praktiske ved det: en konsekvent fejl er langt mindre skadelig end en tilfældig. Rammer du systematisk lidt for lavt hver dag, viser vægtudviklingen over to-tre uger det, og så justerer du budgettet. Derfor betyder ugegennemsnittet mere end dagens tal.
Hvordan fungerer AI-estimatet?
Analysen kører i tre trin. Først genkendes maden, så gættes mængden, og til sidst slås næringsindholdet op og ganges op til den gættede mængde.
Trin to er det svære. En model kan se, at der ligger kartofler på tallerkenen — men om det er 120 eller 250 gram afgør, om måltidet lander på 100 eller 210 kalorier. Genkendelsen fejler sjældent; mængden gør.
To ting kan slet ikke ses på et billede: fedtstof og drikkevarer uden for billedkanten. En spiseskefuld olie er cirka 110 kalorier og er usynlig i en salat. Derfor kan alle tal rettes manuelt, før måltidet gemmes — estimatet er et udgangspunkt, ikke en facitliste.
Selve analysen udføres af OpenAI. Billeder sendes udelukkende dertil for at blive analyseret og indgår ikke i noget andet. Detaljerne står i privatlivspolitikken.
Hvornår opdaterer vi en artikel?
Kun når indholdet faktisk har ændret sig. Datoen "sidst opdateret" på en artikel flyttes ikke, fordi vi har deployet eller rettet en stavefejl — den flyttes, når et tal, en anbefaling eller et afsnit er blevet et andet.
Grunden er ligetil: modeller og søgemaskiner foretrækker aktuelt indhold, og derfor er der en fristelse til at sætte dagens dato på alt hver måned. Falsk friskhed er let at gennemskue, og den gør datoen værdiløs som information for dig.
Hvad gør du, hvis du finder en fejl?
Skriv til os, så retter vi den. Der er ingen redaktion, ingen formular og ingen ventetid — en mail til support@kalorietracker.dk eller en besked via kontaktsiden er nok. Vi svarer typisk inden for et døgn.
Er der tale om et forkert tal, retter vi det i artiklen og flytter opdateringsdatoen. Har fejlen betydning for noget, man kunne have handlet på, skriver vi det i artiklen frem for at rette stille.
KalorieTracker.dk drives fra Danmark af én person. Det er derfor, svaret kommer hurtigt — og også derfor, der ikke er nogen redaktion til at fange fejl, før du gør. Den byttehandel synes vi, du skal kende.
Er det her lægefaglig rådgivning?
Nej. KalorieTracker.dk er et værktøj til at holde styr på, hvad du spiser — ikke et medicinsk produkt, og ikke en erstatning for rådgivning fra en fagperson.
Kaloriebehov og vægttab afhænger af mere end køn, vægt og aktivitetsniveau, og de generelle tal i vores artikler passer ikke på alle. Har du en sygdom, er du gravid eller ammer, tager du medicin, der påvirker vægt eller appetit, eller har du eller har du haft en spiseforstyrrelse, så tal med din læge eller en klinisk diætist, før du lægger dit indtag om.
Det gælder også, hvis kalorietælling i sig selv gør dig utilpas. For nogle er det et nyttigt værktøj; for andre er det ikke det rigtige, og så er det helt i orden at lade være.